Det bedste fra april

Jeg vil gerne blogge mere. Og jeg er kommet frem til at en af forhindringerne for at det er sket, har været Instagram. I stedet for selv at skrive, er jeg kommet til at bruge min tid på at følge alle mulige random mennesker, forsøge at lave flotte stories, og jagte likes for - indrømmet - ikke særligt instavenlige billeder. Og det var jo slet ikke det, der var meningen.

Derfor har jeg på det seneste skruet ned for mit Instagram-forbrug - bl.a. ved gå over til at læse blogs fra nogle af dem, jeg ellers havde opdaget via Instagram - med håbet om at det ville frisætte mere tid og rum for kreativitet. Og det har i hvert fald frisat rum til at blive inspireret ad andre - og måske mere dybdegående? - veje end Instagram. Her er nogle af de bedste bøger, artikler, blogs og podcasts, jeg har ladet mig inspirere af i april:

• Kender du også følelsen af, at der er nogle mennesker du bør følge på de sociale medier? Hvad nu hvis du kun fulgte dem, hvis opdateringer du godt kunne lide? David Cain siger noget som burde være indlysende, men som ikke altid føles sådan; du behøver ikke at følge alle på alle platforme!   

• Jeg har længe gerne villet læse bogen Pseudoarbejde - og for nylig kunne det endelig lade sig gøre. Jeg slugte den i løbet af 24 timer, og så mit (arbejds)liv anderledes bagefter. Kæmpe anbefaling herfra! 

• Under Heartland Festival  2017 gav Katrine K. Pedersen og Peter Kofoed en talk om frihed og privatliv i det 21. århundrede, som man nu kan høre som podcast. Det viste sig at være en glimrende introduktion til den diskussion om teknologi, overvågning og demokrati, som har været en af grundene til at jeg har slettet min Facebook-profil og nu bruger Signal til at sende beskeder.

• Jeg synes virkelig at Sustain Dailys podcast har oppet sig i den her sæson, og afsnittet om plastik var et af de bedste jeg har hørt længe. 

• I løbet af snart et år har jeg produceret 117 idéer til blogindlæg og fem reelle blogindlæg. Hvorfor ender gode idéer ofte sådan? Courtney Carver skyder noget af skylden på det, hun kalder The Inspiration Gap.

• Som tidligere konkurrencesvømmer har jeg fulgt tæt med i diskussionen om spiseforstyrrelser i svømning og eliteidræt generelt. Men hvad hvis spiseforstyrrelser i eliteidræt også er et symptom på et mere grundlæggende samfundsproblem? Tak til Camilla Martin for at bringe nye vinkler ind i debatten. 

• Går du også og gemmer ting til "specielle anledninger"? Livet er en speciel anledning!

• Et interessant tankeeksperiment der måske kan hjælpe på udfordringerne ved selv at styre og strukturere sin tid: Work like the client is you in two years.

• Vil du gerne støtte din favorit kunstner/musiker/blogger/skribent, samtidig med at det kniber med finanserne? Heroine Training har 15 idéer til hvad du kan gøre.

• En lidt fjollet tilgang til et alvorligt emne; hvad hvis vi talte til - og om - os selv på samme måde som vi taler til vores kæledyr? 

I kan stadigvæk følge MinimalThea på Instagram. Men min intention er, at Instagram i højere grad skal fungere som en tilføjelse til bloggen, end som sit eget medie - i hvert fald for nu. Det er det at skrive, jeg synes er sjovt, og som jeg er god til. Så vil jeg lade dem der er gode til Instagram om at skabe spændende indhold til den platform.

Minimalisme og bæredygtighed

Som jeg har nævnt tidligere, så begyndte minimalisme som livsstil for alvor at give mening for mig, da jeg fik det koblet til bæredygtighed. I det her indlæg vil jeg forsøge at uddybe sammenhængen mellem de to begreber lidt.

Min forståelse af bæredygtighed

For mig blev linket mellem minimalisme og bæredygtighed tydeligt, da jeg begyndte at interessere mig for zero waste, og især da jeg læste bogen Zero Waste Home. Derfor tager min forståelse af bæredygtighed også umiddelbart udgangspunkt i zero waste-tankegangen - med de forbehold og problemer, der følger med den slags.

Men for at forstå hvordan minimalisme og bæredygtighed (indtil videre) hænger sammen i mit hoved, må vi se på den såkaldte zero waste-trekant:

Zero waste-trekanten. Kilde: Life Lived Simply

Zero waste-trekanten er en illustration af principperne bag zero waste-tankegangen, og skal forstås således at de øverste og bredeste felter er de mest grundlæggende og dem der kan gøre en størst bæredygtig forskel. Således er refuse altså det mest grundlæggende princip i zero waste-tankegangen, derefter reduce og så fremdeles, helt indtil rot.  

Jeg har ikke tænkt mig at gå nærmere ind i hvad de forskellige felter symboliserer i dette indlæg (men måske i fremtiden, hvis der er stemning for det?), men vil blot påpege at i min forståelse hænger i hvert fald felt 1 refuse"og felt 2 reduce sammen med minimalisme - fordi de handler om at minimere antallet af ting der "kommer ind" frem for at håndtere de ting der "skal ud", som det er tilfældet med sidste tre felter.

Er minimalisme og bæredygtighed modsætninger?

Det er mit indtryk at mange forbinder ordet minimalisme med at smide ting ud, at rydde op, og at skabe orden. Egentlig er det en udmærket forståelse, men den er i min optik også mangelfuld. For mig handler minimalisme nemlig ikke først og fremmest om at "smide ud", men (lidt kækt sagt) om at "smide mindre ind".

Jeg tror også, at det er den her mangelfulde forståelse af hvad minimalisme er, der gør at folk nogle gange føler at der er et modsætningsforhold mellem minimalisme og bæredygtighed - f.eks. når man står med en tom isbøtte, og overvejer om den skal smides ud (hvis man følger en minimalistisk smid ud-tankegang) eller gemmes (hvis man følge en bæredygtigheds/genbrugs-tankegang). Det er i hvert fald en situation, jeg også selv har befundet mig i.

For mig at se mindskes denne modsætning dog, hvis man opfatter minimalisme som noget der handler om at minimere mængden af ting, der kommer ind, frem for at maksimere mængden af ting, der skal ud.

Det er netop denne forståelse af minimalisme som en bevidsthed om hvad der "kommer ind", zero waste trekantens øverste felter afspejler. Felt 1 refuse handler om at sige nej til det, man ikke har brug for (et eksempel på "lavthængende frugter" er f.eks. diverse flyers, som man får og smider direkte i skraldespanden), mens felt 2 reduce handler om at reducere og minimere mængden af de ting, som man har brug for, eller at udskifte det med bedre alternativer.

For mig har det f.eks. handlet om at reducere mængden af plasticposer, jeg bruger i køkkenet ved at genbruge mad-emballage, f.eks. papirsposer fra havegryn, og ved at pakke min madpakke i en madkasse, frem for pr. automatik at række ud efter endnu en frysepose. I tråd med min forståelse af minimalisme er det vigtigt at understrege, at det selvfølgelig altid er mere bæredygtigt at bruge det man allerede har, end at gå ud og investere i noget nyt (og det gælder også for fryseposer!).

Fordi de mest grundlæggende principper bag zero waste-tankegangen altså handler om at minimere mængden af ting der på et tidspunkt vil blive til skrald - uanset hvor meget man ellers genbruger, sorterer sit affald og upcycler sine ting (alle løsninger, som kræver flere ressourcer end hvis der intet var at smide ud i første omgang). Helt simpelt kan man sige at mindre input i form af ting, der på et tidspunkt skal smides ud eller håndteres = mindre output i form af skrald.

Jeg er stadig forholdsvis ny og uvidende omkring bæredygtighed, og det her er selvfølgelig kun min foreløbige forståelse af hvordan tingene hænger sammen. Men jeg synes, at minimalisme giver mening på et helt nyt plan, når man begynder at tænke det sammen med bæredygtighed på den her måde. Hvad tænker I?

PS: Husk at I kan følge bloggen på Instagram eller Bloglovin', så I ikke går glip af fremtidige indlæg!