Det bedste fra april

Jeg vil gerne blogge mere. Og jeg er kommet frem til at en af forhindringerne for at det er sket, har været Instagram. I stedet for selv at skrive, er jeg kommet til at bruge min tid på at følge alle mulige random mennesker, forsøge at lave flotte stories, og jagte likes for - indrømmet - ikke særligt instavenlige billeder. Og det var jo slet ikke det, der var meningen.

Derfor har jeg på det seneste skruet ned for mit Instagram-forbrug - bl.a. ved gå over til at læse blogs fra nogle af dem, jeg ellers havde opdaget via Instagram - med håbet om at det ville frisætte mere tid og rum for kreativitet. Og det har i hvert fald frisat rum til at blive inspireret ad andre - og måske mere dybdegående? - veje end Instagram. Her er nogle af de bedste bøger, artikler, blogs og podcasts, jeg har ladet mig inspirere af i april:

• Kender du også følelsen af, at der er nogle mennesker du bør følge på de sociale medier? Hvad nu hvis du kun fulgte dem, hvis opdateringer du godt kunne lide? David Cain siger noget som burde være indlysende, men som ikke altid føles sådan; du behøver ikke at følge alle på alle platforme!   

• Jeg har længe gerne villet læse bogen Pseudoarbejde - og for nylig kunne det endelig lade sig gøre. Jeg slugte den i løbet af 24 timer, og så mit (arbejds)liv anderledes bagefter. Kæmpe anbefaling herfra! 

• Under Heartland Festival  2017 gav Katrine K. Pedersen og Peter Kofoed en talk om frihed og privatliv i det 21. århundrede, som man nu kan høre som podcast. Det viste sig at være en glimrende introduktion til den diskussion om teknologi, overvågning og demokrati, som har været en af grundene til at jeg har slettet min Facebook-profil og nu bruger Signal til at sende beskeder.

• Jeg synes virkelig at Sustain Dailys podcast har oppet sig i den her sæson, og afsnittet om plastik var et af de bedste jeg har hørt længe. 

• I løbet af snart et år har jeg produceret 117 idéer til blogindlæg og fem reelle blogindlæg. Hvorfor ender gode idéer ofte sådan? Courtney Carver skyder noget af skylden på det, hun kalder The Inspiration Gap.

• Som tidligere konkurrencesvømmer har jeg fulgt tæt med i diskussionen om spiseforstyrrelser i svømning og eliteidræt generelt. Men hvad hvis spiseforstyrrelser i eliteidræt også er et symptom på et mere grundlæggende samfundsproblem? Tak til Camilla Martin for at bringe nye vinkler ind i debatten. 

• Går du også og gemmer ting til "specielle anledninger"? Livet er en speciel anledning!

• Et interessant tankeeksperiment der måske kan hjælpe på udfordringerne ved selv at styre og strukturere sin tid: Work like the client is you in two years.

• Vil du gerne støtte din favorit kunstner/musiker/blogger/skribent, samtidig med at det kniber med finanserne? Heroine Training har 15 idéer til hvad du kan gøre.

• En lidt fjollet tilgang til et alvorligt emne; hvad hvis vi talte til - og om - os selv på samme måde som vi taler til vores kæledyr? 

I kan stadigvæk følge MinimalThea på Instagram. Men min intention er, at Instagram i højere grad skal fungere som en tilføjelse til bloggen, end som sit eget medie - i hvert fald for nu. Det er det at skrive, jeg synes er sjovt, og som jeg er god til. Så vil jeg lade dem der er gode til Instagram om at skabe spændende indhold til den platform.

Minimalisme, jobsøgning og FOMO

I juli sidste år gik jeg ind i et nyt kapitel af mit liv: nyuddannet og jobsøgende. Denne overgang har, i højere grad end noget andet i løbet af de sidste par år, udfordret min minimalistiske tilgang til tilværelsen - som jobsøgende er der altid flere (u)opfordrede ansøgninger at sende, flere netværksarrangementer at tage til og flere LinkedIn-opslag at lave. Når det er den herskende opfattelse, så er det svært at undgå at komme til at føle at det også er min egen skyld at jeg ikke har et arbejde - i hvert fald engang i mellem. For jeg kunne jo bare selv gøre noget mere for det.

Normalt er jeg rimelig god til at undgå det som i vores tid er blevet døbt FOMO (fear of missing out) - men som jobsøgende er jeg udfordret. Måske fordi det handler om noget så grundlæggende som min beskæftigelse, er det sværere end normalt for mig at hvile i at gå glip af noget (som man helt grundlæggende ikke kan undgå) og at være tilfreds med min egen indsats. Derfor er dette indlæg i høj grad også skrevet som en reminder til mig selv - men jeg håber at du også vil kunne bruge det til noget, jobsøgende eller ej.

Her kommer mine tips til at håndtere den FOMO og snigende følelse af utilstrækkelighed som - efter min erfaring - følger med livet som jobsøgende:

1. Giv slip på idealet om at gøre "det hele" 
Det første tip er det mest grundlæggende - og det sværeste. Der vil altid være flere jobs du kan søge og mere du kan gøre for at få et arbejde, men det er umuligt at søge dem alle sammen og gøre det hele. Derfor er du nødt til at give slip på idealet om at gøre "det hele" og i stedet fokusere på at gøre noget. Dette helt grundlæggende vilkår, der ikke kun gælder ift. jobsøgning, gik først for alvor op for mig da jeg læste Courtney Carvers indlæg om umuligheden i at "catche up".

2. Sæt realistiske mål - dvs. mål du har en indflydelse på 
Dette tip er kraftigt inspireret af Sarah Von Bargen som leverede en anden grundlæggende sandhed i hendes indlæg om "controllable goals". Igen er der tale om noget der egentlig er helt indlysende, men som jeg i hvert fald ikke havde tænkt over før. Det er umuligt at styre om du får et job - der er mange ydre faktorer der spiller ind og som du ikke har kontrol over - men til gengæld er det muligt at styre f.eks. hvor mange ansøgninger du sender. Hvis det overordnede mål er "at få et job" (og det er det jo som udgangspunkt) så kan det være svært at undgå følelsen af utilstrækkelighed når du stadig ikke har fået et. Men hvis målet i stedet er at sende x antal ansøgninger om ugen, er det nemmere at opnå og nemmere at få den følelse af succes der kommer med at opnå det. 

3. Husk de små succeser 
Jeg gør helt konkret det at jeg hver uge skriver ugens største jobsøgnings-succes ned. Det kan være alt lige fra at der var mange interessante jobs at søge til at jeg fik tilbudt en praktikplads. Det vigtige er bare at jeg tager mig tid til at huske de ting, der faktisk er gået godt - også selvom jeg ikke har fået et "rigtigt" job.  

4. Husk at dit (manglende) job ikke afgør værdien af din person
Dit job er kun en lille del af din person. Selvom jeg pt. er jobsøgende er jeg f.eks. også cand.pæd., badmintonspiller, blogger, søster, fynbo og fan af dårlige vittigheder. Og alle disse ting har også værdi - jeg er mere end bare en arbejdskraft. Og det er du også! 

5. Husk at målet med at være på dagpenge ikke er at få et arbejde 
Dagpengesystemet er interesseret i at du bliver uafhængig af det. Punktum. Selvom et fast arbejde muligvis er den mest direkte vej til at opnå dette mål - og det er den vej jobcenteret og A-kassen først og fremmest er orienteret imod - så er det ikke den eneste. Der er mange veje ud af systemet, og det er op til dig at finde ud af hvilke(n) der passer dig bedst. Så længe du overholder de krav der stilles til dig som jobsøgende, så er der ikke noget i vejen for at bruge tid på de ting der bringer dig tættere på uafhængighed af systemet - også selvom de ikke passer perfekt ind i jobloggen.

6. Husk at du ikke er alene
Der er altid andre, der sidder med nogle af de samme udfordringer et sted derude. Hvis udfordringerne stammer fra jobsøgningsland kan jeg varmt anbefale podcasten De der dagpenge og bloggen Dagpengeland. 

Jeg håber du kan bruge mine erfaringer og tips til noget. Del endelig dine tanker om jobsøgning, FOMO eller andet i kommentarfeltet.

Minimalisme og bæredygtighed

Som jeg har nævnt tidligere, så begyndte minimalisme som livsstil for alvor at give mening for mig, da jeg fik det koblet til bæredygtighed. I det her indlæg vil jeg forsøge at uddybe sammenhængen mellem de to begreber lidt.

Min forståelse af bæredygtighed

For mig blev linket mellem minimalisme og bæredygtighed tydeligt, da jeg begyndte at interessere mig for zero waste, og især da jeg læste bogen Zero Waste Home. Derfor tager min forståelse af bæredygtighed også umiddelbart udgangspunkt i zero waste-tankegangen - med de forbehold og problemer, der følger med den slags.

Men for at forstå hvordan minimalisme og bæredygtighed (indtil videre) hænger sammen i mit hoved, må vi se på den såkaldte zero waste-trekant:

Zero waste-trekanten. Kilde: Life Lived Simply

Zero waste-trekanten er en illustration af principperne bag zero waste-tankegangen, og skal forstås således at de øverste og bredeste felter er de mest grundlæggende og dem der kan gøre en størst bæredygtig forskel. Således er refuse altså det mest grundlæggende princip i zero waste-tankegangen, derefter reduce og så fremdeles, helt indtil rot.  

Jeg har ikke tænkt mig at gå nærmere ind i hvad de forskellige felter symboliserer i dette indlæg (men måske i fremtiden, hvis der er stemning for det?), men vil blot påpege at i min forståelse hænger i hvert fald felt 1 refuse"og felt 2 reduce sammen med minimalisme - fordi de handler om at minimere antallet af ting der "kommer ind" frem for at håndtere de ting der "skal ud", som det er tilfældet med sidste tre felter.

Er minimalisme og bæredygtighed modsætninger?

Det er mit indtryk at mange forbinder ordet minimalisme med at smide ting ud, at rydde op, og at skabe orden. Egentlig er det en udmærket forståelse, men den er i min optik også mangelfuld. For mig handler minimalisme nemlig ikke først og fremmest om at "smide ud", men (lidt kækt sagt) om at "smide mindre ind".

Jeg tror også, at det er den her mangelfulde forståelse af hvad minimalisme er, der gør at folk nogle gange føler at der er et modsætningsforhold mellem minimalisme og bæredygtighed - f.eks. når man står med en tom isbøtte, og overvejer om den skal smides ud (hvis man følger en minimalistisk smid ud-tankegang) eller gemmes (hvis man følge en bæredygtigheds/genbrugs-tankegang). Det er i hvert fald en situation, jeg også selv har befundet mig i.

For mig at se mindskes denne modsætning dog, hvis man opfatter minimalisme som noget der handler om at minimere mængden af ting, der kommer ind, frem for at maksimere mængden af ting, der skal ud.

Det er netop denne forståelse af minimalisme som en bevidsthed om hvad der "kommer ind", zero waste trekantens øverste felter afspejler. Felt 1 refuse handler om at sige nej til det, man ikke har brug for (et eksempel på "lavthængende frugter" er f.eks. diverse flyers, som man får og smider direkte i skraldespanden), mens felt 2 reduce handler om at reducere og minimere mængden af de ting, som man har brug for, eller at udskifte det med bedre alternativer.

For mig har det f.eks. handlet om at reducere mængden af plasticposer, jeg bruger i køkkenet ved at genbruge mad-emballage, f.eks. papirsposer fra havegryn, og ved at pakke min madpakke i en madkasse, frem for pr. automatik at række ud efter endnu en frysepose. I tråd med min forståelse af minimalisme er det vigtigt at understrege, at det selvfølgelig altid er mere bæredygtigt at bruge det man allerede har, end at gå ud og investere i noget nyt (og det gælder også for fryseposer!).

Fordi de mest grundlæggende principper bag zero waste-tankegangen altså handler om at minimere mængden af ting der på et tidspunkt vil blive til skrald - uanset hvor meget man ellers genbruger, sorterer sit affald og upcycler sine ting (alle løsninger, som kræver flere ressourcer end hvis der intet var at smide ud i første omgang). Helt simpelt kan man sige at mindre input i form af ting, der på et tidspunkt skal smides ud eller håndteres = mindre output i form af skrald.

Jeg er stadig forholdsvis ny og uvidende omkring bæredygtighed, og det her er selvfølgelig kun min foreløbige forståelse af hvordan tingene hænger sammen. Men jeg synes, at minimalisme giver mening på et helt nyt plan, når man begynder at tænke det sammen med bæredygtighed på den her måde. Hvad tænker I?

PS: Husk at I kan følge bloggen på Instagram eller Bloglovin', så I ikke går glip af fremtidige indlæg!

Guide: Den minimalistiske smartphone

Smartphonen er tidens vigtigste digitale værktøj, måske vor tids cigaret og lidt af et minimalistisk paradoks. På den ene side samler den telefon, kalender, internet, kamera, kort, notesbog, musikafspiller og meget andet i én enhed - på den anden side er den et overflødighedshorn af alting og ingenting, og i sit udgangspunkt måske snarere maksimalistisk end minimalistisk. 

Så hvordan forholder man sig minimalistisk til den? Lige netop dette spørgsmål ser ud til at være et af de mest presserende i disse år - i hvert fald et af dem, som mange går rundt og tumler med på det helt individuelle plan. Derfor findes der også et utal af udmærkede guides og idéer til hvordan forsøger at styre sin brug af sin smartphone (f.eks. den her).

Mit fokus med dette indlæg ligger dog et lidt andet sted, nemlig på hvordan man kan indrette sin smartphone, så den understøtter det man gerne vil med den, frem for at modarbejde ens intentioner. Hvordan man kan gøre selve sin smartphone - og ikke bare ens egen omgang med den - bare en lille smule mere minimalistisk.

Hvad er en 'minimalistisk' smartpone?

Jeg tænker igen at kodeordet er intention - hvad er egentlig min intention eller mit formål med at eje en smartphone? Jeg har selv tænkt lidt over det, og er kommet frem at følgende kendetegner det forhold jeg gerne vil have til min smartphone:

Jeg vil gerne have at min smartphone...

... hjælper mig, f.eks. med noter, internet og at finde vej.
... holder mig i kontakt med andre mennesker, f.eks. via SMS, Instagram og Snapchat.
... underholder mig, f.eks. via musik og podcasts.

Til gengæld vil jeg ikke have at min smartphone...

... distraherer mig og tage mit fokus fra andre ting, mennesker eller situationer.
... bruger mere strøm end højest nødvendigt.
... afgiver alt for mange data om hvad jeg foretager mig, hvor jeg er, osv.

Grundlæggende handler det for mig om at føle at jeg kontrollerer den, og ikke omvendt.

Her er nogle af de ting jeg har gjort eller gør for at gøre min smartphone lidt mere minimalistisk:

1. Jeg har deaktiveret alle notifikationer undtagen dem, der kommer fra rigtige mennesker.
I mit tilfælde vil det sige at kun beskeder (fra diverse apps) og opkald kommer igennem.

Notifikationsindstillinger kan som regel tilpasses i de forskellige apps - jeg får f.eks. notifikationer om Instagram-beskeder, men ikke kommentarer, likes osv. Hvis man slet ikke vil have nogen notifikationer fra en bestemt app, er det nemmeste dog at gå ind i sin smartphones indstillinger, finde menupunktet 'apps', og slå 'meddelelser' fra for den pågældende app.

2. Jeg har deaktiveret de apps, jeg ikke bruger (og som det er muligt at deaktivere).
Min telefon indholder en række apps, som jeg aldrig bruger, og ikke har tænkt mig at bruge. Det gælder bl.a. Gmail, Google Play Film og Hangouts. Derfor har jeg deaktiveret disse apps - igen under indstillinger og 'apps'.

Fordelen ved at deaktivere en app er at ikonet forsvinder fra app-menuen, og at alle opdateringer til den afinstalleres - hvilket giver ledig lagerplads. Og bare rolig; ens smartphone skal nok fortælle, hvis man er kommet til at deaktivere noget, som gør at noget andet ikke virker - så aktiverer man det bare igen.

3. Jeg overvejer, hvilke apps jeg egentlig har brug for.
Jeg tjekker f.eks. rejseplanen og e-mail via min internet-browser, selvom begge dele har udmærkede apps. Men apps fylder også ens lagerplads op, og får adgang til langt flere data om ens smartphone og brugen af den, end et besøg på en hjemmeside gør. 

4. Jeg har tjekket mine app-tilladelser.
Hvilke andre funktioner på min smartphone har mine apps adgang til? Hvorfor skal Instagram kende mine kontaktpersoner og vide hvem jeg SMS'er til?  Hvis  noget virker suspekt eller fjollet, så slå det fra - man kan altid slå det til igen, hvis noget pludselig ikke virker.

5. Jeg har fjernet alle ikoner fra min startskærm (og slået evt. andre startskærme fra).
Idéen er, at fordi jeg ikke ser mine apps, ligeså snart jeg åbner telefonen så risikoen for at åbne Instagram et eller andet tilfældigt uden at tænke over det, mindre end hvis ikonet var det første jeg så. En ekstra bonus er, at jeg bedre kan se mit flotte baggrundsbillede!

 

Min startskærm & min app-menu. That's all folks!

6a. Jeg har ordnet mine apps, så de kan være på 1 side.

De apps, jeg bruger mest ligger på denne side, og resten af dem ligger i mapper.

6b. MEN; Jeg har lagt de mest distraherende apps i mapperne.

Igen er idéen, at jo længere tid og jo flere tastetryk jeg har til at finde og åbne Instagram, Snapchat eller hvad det nu måtte være, jo større er sandsynligheden for at jeg lige stopper op og tænker en ekstra gang over hvorfor jeg gør det.

7. Jeg har skruet lysstyrken på min skærm så langt ned som muligt inden for rimelighedens grænser.

8. Jeg har sat skærm-timeout så lavt som muligt (igen, inden for rimelighedens grænser).
Det kan gøres under skærm-indstillinger.

9. Jeg slukker for alle former for forbindelser (wifi, data, bluetooth osv.) om natten, og skruer lysstyrken helt i bund.

10. Jeg skruer ned for så meget som muligt af ovenstående, når min smartphone er til opladning.

11. Jeg har slået så mange avancerede, strømslugende og data-indsamlende indstillinger (f.eks. placering og stemmestyring) som muligt fra.

Jeg vil selv betegne mig som en moderat smartphone-minimalist - nogle går meget længere i forsøget på at gøre deres smartphone medgørlig, og vælger f.eks. at skifte deres skærm til sort-hvid får ikke at blive lokket af de farvestrålende ikoner. Mange af mine ændringer er inspireret af Time Well Spent-bevægelsen, som arbejder for at få teknologi til at tjene menneskers interesser, frem for omvendt.

Hvis man også er interesseret i datasikkerhed og privatliv - og det vil jeg gerne slå et slag for at vi alle sammen burde blive - så kan jeg desuden stærkt anbefale Tactical Technology Collectives 8-dages data detox. Hvis man ikke føler at man har tid til hele programmet (man skal regne med cirka en halv time pr. dag), så handler dag fem og seks specifikt om datasikkerhed ift. smartphones.

Hvad er minimalisme?

Velkommen til MinimalThea!

Her vil jeg blogge om minimalisme, bæredygtighed og andre ting, der ligger mig på sinde. Og siden jeg har valgt minimalisme som det centrale begreb, tænkte jeg at det var oplagt at starte med at gå lidt i dybden med, hvad jeg forstår ved det.

Begrebet minimalisme antyder, at det handler om at minimere ting, og det er helt sikkert også en del af kocenptet - men for mig handler minimalisme først og fremmest om intentionalitet.

Minimalisme er en (livs)filosofi eller et mindset, der hjælper mig med at være bevidst om og fokusere på det vigtige i livet - bl.a. udvikling, oplevelser, andre mennesker, mig selv og verden omkring mig - ved at skære ned på det mindre vigtige, herunder materielle ting. Men egentlig er det ikke tingene, der er vigtige - det er den plads, som de (bogstaveligt og i overført betydning) optager, og som kan bruges på noget andet og bedre.


Hvad minimalisme IKKE er for mig

• Minimalisme er ikke et spørgsmål om æstetik. At være minimalist betyder ikke, at man kun skal gå i ensfarvet tøj eller at man ikke må være glad for farver generelt.
• Minimalisme handler ikke om at smide ud af sine ting, til man når et bestemt antal. I stedet handler det om at blive bevidst om hvad man har, og om hvad der skaber værdi og hvad der bare fylder.
• Minimalisme handler ikke kun om materielle ting. Det handler også om at minimere mængden af immaterielle objekter, forpligtelser og valgmuligheder, så der er plads og tid til det, der virkelig er vigtigt.
• Minimalisme er ikke en one-size-fits-all livsstil. Det er snarere en tilgang man kan bruge til at se på ens omverden og hverdag, og som ser forskellig ud fra person til person.
• Minimalisme er ikke en klub med bestemte regler, man skal leve op til.  Der er ingen krav om at man også skal være veganer, gå op i feng shui og dyrke yoga hver dag. Minimalisme er en livsfilosofi, som man kan lade sig inspirere af, og hvorfra man kan tage de elementer der giver mening for en.
 

Minimalisme og bæredygtighed

I lang tid var mit forhold til minimalisme "bare" individuelt; det var en fornemmelse af, at min grundlæggende livskvalitet ikke blev forbedret nævneværdigt af materielle goder - selvfølgelig med undtagelser - men at det gav mening for mig at fokusere på andre værdier. Samtidig var det en (meget) stille protest mod vores moderne forbrugskultur.

Men for ikke så længe siden begyndte jeg at interessere mig for bæredygtighed, og pludselig gav minimalisme mening på et andet plan end på det rent individuelle. Udover at gøre mit liv enklere og mere meningsfuldt, kunne jeg pludselig også se minimalisme som en tilgang til bæredygtighed og en måde at tage ansvar overfor andre og andet end mig selv på.

Denne ændring i mit forhold til minimalisme har været medvirkende til, at jeg har haft mod til at starte MinimalThea, og har givet mig en tro på at jeg har noget at byde ind med, som andre vil finde interessant og inspirerende. Og forholdet mellem minimalisme og bæredygtighed er helt sikkert noget af det, der kommer til at fylde på bloggen i fremtiden.

Jeg håber, du har lyst til at læse med - tak fordi du er her!