torsdag den 7. marts 2019

Hvem bestemmer hvad du ser på YouTube?

For nylig havde jeg en ubehagelig oplevelse med YouTube. Jeg har ikke lyst til at gå nærmere i detaljer, men vil bare sige at jeg så noget, jeg ville ønske jeg aldrig havde set.

Oplevelsen fik mig til at tænke på den her Zetland-artikel om YouTubes algoritme(r)s tilsyneladende radikaliserende tendenser, som jeg læste for et stykke tid siden, og som gjorde stort indtryk på mig.

Og så fik den mig til at tænke på den måske vigtigste TED-talk jeg nogensinde har set (og jeg har set en del efterhånden) - nemlig britiske James Bridles talk om hvad den måde vi har indrettet internettet på, gør ved de videoer nutidens børn ser på YouTube.

En af grundene til at James Bridles talk virker så stærk er givetvis at den handler om børn, men som han også selv gør opmærksom på, er det egentlig ikke det der er det centrale. Det centrale er at vi er ved at udvikle en kultur, hvor teknologi og algoritmer i stigende grad overtager kontrollen med områder, vi mennesker tidligere har haft indflydelse på.

Det er meget større og mere omfattende end børne-videoer på YouTube, men de er et godt sted at starte, for at forsøge at forstå omfanget af de udfordringer vi står overfor. Hvis du kun skal se en TED-talk i 2019, så lad det være denne her.

PS: Hvis du er i humør til mere teknologi-kritik, så kan jeg anbefale bloggen The Human Situation 2.0, drevet af Katrine K. Pedersen, som er teknologiekspert og Head of Education hos kunstmuseet ARKEN.

tirsdag den 12. februar 2019

Minimalisme, jobsøgning og FOMO

I juli sidste år gik jeg ind i et nyt kapitel af mit liv: nyuddannet og jobsøgende. Denne overgang har, i højere grad end noget andet i løbet af de sidste par år, udfordret min minimalistiske tilgang til tilværelsen - som jobsøgende er der altid flere (u)opfordrede ansøgninger at sende, flere netværksarrangementer at tage til og flere LinkedIn-opslag at lave. Når det er den herskende opfattelse, så er det svært at undgå at komme til at føle at det også er min egen skyld at jeg ikke har et arbejde - i hvert fald engang i mellem. For jeg kunne jo bare selv gøre noget mere for det.

Normalt er jeg rimelig god til at undgå det som i vores tid er blevet døbt FOMO (fear of missing out) - men som jobsøgende er jeg udfordret. Måske fordi det handler om noget så grundlæggende som min beskæftigelse, er det sværere end normalt for mig at hvile i at gå glip af noget (som man helt grundlæggende ikke kan undgå) og at være tilfreds med min egen indsats. Derfor er dette indlæg i høj grad også skrevet som en reminder til mig selv - men jeg håber at du også vil kunne bruge det til noget, jobsøgende eller ej.

Her kommer mine tips til at håndtere den FOMO og snigende følelse af utilstrækkelighed som - efter min erfaring - følger med livet som jobsøgende:

1. Giv slip på idealet om at gøre "det hele" 
Det første tip er det mest grundlæggende - og det sværeste. Der vil altid være flere jobs du kan søge og mere du kan gøre for at få et arbejde, men det er umuligt at søge dem alle sammen og gøre det hele. Derfor er du nødt til at give slip på idealet om at gøre "det hele" og i stedet fokusere på at gøre noget. Dette helt grundlæggende vilkår, der ikke kun gælder ift. jobsøgning, gik først for alvor op for mig da jeg læste Courtney Carvers indlæg om umuligheden i at "catche up".

2. Sæt realistiske mål - dvs. mål du har en indflydelse på 
Dette tip er kraftigt inspireret af Sarah Von Bargen som leverede en anden grundlæggende sandhed i hendes indlæg om "controllable goals". Igen er der tale om noget der egentlig er helt indlysende, men som jeg i hvert fald ikke havde tænkt over før. Det er umuligt at styre om du får et job - der er mange ydre faktorer der spiller ind og som du ikke har kontrol over - men til gengæld er det muligt at styre f.eks. hvor mange ansøgninger du sender. Hvis det overordnede mål er "at få et job" (og det er det jo som udgangspunkt) så kan det være svært at undgå følelsen af utilstrækkelighed når du stadig ikke har fået et. Men hvis målet i stedet er at sende x antal ansøgninger om ugen, er det nemmere at opnå og nemmere at få den følelse af succes der kommer med at opnå det. 

3. Husk de små succeser 
Jeg gør helt konkret det at jeg hver uge skriver ugens største jobsøgnings-succes ned. Det kan være alt lige fra at der var mange interessante jobs at søge til at jeg fik tilbudt en praktikplads. Det vigtige er bare at jeg tager mig tid til at huske de ting, der faktisk er gået godt - også selvom jeg ikke har fået et "rigtigt" job.  

4. Husk at dit (manglende) job ikke afgør værdien af din person
Dit job er kun en lille del af din person. Selvom jeg pt. er jobsøgende er jeg f.eks. også cand.pæd., badmintonspiller, blogger, søster, fynbo og fan af dårlige vittigheder. Og alle disse ting har også værdi - jeg er mere end bare en arbejdskraft. Og det er du også! 

5. Husk at målet med at være på dagpenge ikke er at få et arbejde 
Dagpengesystemet er interesseret i at du bliver uafhængig af det. Punktum. Selvom et fast arbejde muligvis er den mest direkte vej til at opnå dette mål - og det er den vej jobcenteret og A-kassen først og fremmest er orienteret imod - så er det ikke den eneste. Der er mange veje ud af systemet, og det er op til dig at finde ud af hvilke(n) der passer dig bedst. Så længe du overholder de krav der stilles til dig som jobsøgende, så er der ikke noget i vejen for at bruge tid på de ting der bringer dig tættere på uafhængighed af systemet - også selvom de ikke passer perfekt ind i jobloggen.

6. Husk at du ikke er alene
Der er altid andre, der sidder med nogle af de samme udfordringer et sted derude. Hvis udfordringerne stammer fra jobsøgningsland kan jeg varmt anbefale podcasten De der dagpenge og bloggen Dagpengeland

Jeg håber du kan bruge mine erfaringer og tips til noget. Del endelig dine tanker om jobsøgning, FOMO eller andet i kommentarfeltet.

mandag den 13. august 2018

Minimalisme og bæredygtighed

Som jeg har nævnt tidligere, så begyndte minimalisme som livsstil for alvor at give mening for mig, da jeg fik det koblet til bæredygtighed. I det her indlæg vil jeg forsøge at uddybe sammenhængen mellem de to begreber lidt.

Min forståelse af bæredygtighed

For mig blev linket mellem minimalisme og bæredygtighed tydeligt, da jeg begyndte at interessere mig for zero waste, og især da jeg læste bogen Zero Waste Home. Derfor tager min forståelse af bæredygtighed også umiddelbart udgangspunkt i zero waste-tankegangen - med de forbehold og problemer, der følger med den slags.

Men for at forstå hvordan minimalisme og bæredygtighed (indtil videre) hænger sammen i mit hoved, må vi se på den såkaldte zero waste-trekant:

Zero waste-trekanten. Kilde: Life Lived Simply

Zero waste-trekanten er en illustration af principperne bag zero waste-tankegangen, og skal forstås således at de øverste og bredeste felter er de mest grundlæggende og dem der kan gøre en størst bæredygtig forskel. Således er refuse altså det mest grundlæggende princip i zero waste-tankegangen, derefter reduce og så fremdeles, helt indtil rot.  

Jeg har ikke tænkt mig at gå nærmere ind i hvad de forskellige felter symboliserer i dette indlæg (men måske i fremtiden, hvis der er stemning for det?), men vil blot påpege at i min forståelse hænger i hvert fald felt 1 refuse"og felt 2 reduce sammen med minimalisme - fordi de handler om at minimere antallet af ting der "kommer ind" frem for at håndtere de ting der "skal ud", som det er tilfældet med sidste tre felter.

Er minimalisme og bæredygtighed modsætninger?

Det er mit indtryk at mange forbinder ordet minimalisme med at smide ting ud, at rydde op, og at skabe orden. Egentlig er det en udmærket forståelse, men den er i min optik også mangelfuld. For mig handler minimalisme nemlig ikke først og fremmest om at "smide ud", men (lidt kækt sagt) om at "smide mindre ind".

Jeg tror også, at det er den her mangelfulde forståelse af hvad minimalisme er, der gør at folk nogle gange føler at der er et modsætningsforhold mellem minimalisme og bæredygtighed - f.eks. når man står med en tom isbøtte, og overvejer om den skal smides ud (hvis man følger en minimalistisk smid ud-tankegang) eller gemmes (hvis man følge en bæredygtigheds/genbrugs-tankegang). Det er i hvert fald en situation, jeg også selv har befundet mig i.

For mig at se mindskes denne modsætning dog, hvis man opfatter minimalisme som noget der handler om at minimere mængden af ting, der kommer ind, frem for at maksimere mængden af ting, der skal ud.

Det er netop denne forståelse af minimalisme som en bevidsthed om hvad der "kommer ind", zero waste trekantens øverste felter afspejler. Felt 1 refuse handler om at sige nej til det, man ikke har brug for (et eksempel på "lavthængende frugter" er f.eks. diverse flyers, som man får og smider direkte i skraldespanden), mens felt 2 reduce handler om at reducere og minimere mængden af de ting, som man har brug for, eller at udskifte det med bedre alternativer.

For mig har det f.eks. handlet om at reducere mængden af plasticposer, jeg bruger i køkkenet ved at genbruge mad-emballage, f.eks. papirsposer fra havegryn, og ved at pakke min madpakke i en madkasse, frem for pr. automatik at række ud efter endnu en frysepose. I tråd med min forståelse af minimalisme er det vigtigt at understrege, at det selvfølgelig altid er mere bæredygtigt at bruge det man allerede har, end at gå ud og investere i noget nyt (og det gælder også for fryseposer!).

Fordi de mest grundlæggende principper bag zero waste-tankegangen altså handler om at minimere mængden af ting der på et tidspunkt vil blive til skrald - uanset hvor meget man ellers genbruger, sorterer sit affald og upcycler sine ting (alle løsninger, som kræver flere ressourcer end hvis der intet var at smide ud i første omgang). Helt simpelt kan man sige at mindre input i form af ting, der på et tidspunkt skal smides ud eller håndteres = mindre output i form af skrald.

Jeg er stadig forholdsvis ny og uvidende omkring bæredygtighed, og det her er selvfølgelig kun min foreløbige forståelse af hvordan tingene hænger sammen. Men jeg synes, at minimalisme giver mening på et helt nyt plan, når man begynder at tænke det sammen med bæredygtighed på den her måde. Hvad tænker I?

PS: Husk at I kan følge bloggen på Instagram eller Bloglovin', så I ikke går glip af fremtidige indlæg!