I juli sidste år gik jeg ind i et nyt kapitel af mit liv: nyuddannet og jobsøgende. Denne overgang har, i højere grad end noget andet i løbet af de sidste par år, udfordret min minimalistiske tilgang til tilværelsen - som jobsøgende er der altid flere (u)opfordrede ansøgninger at sende, flere netværksarrangementer at tage til og flere LinkedIn-opslag at lave. Når det er den herskende opfattelse, så er det svært at undgå at komme til at føle at det også er min egen skyld at jeg ikke har et arbejde - i hvert fald engang i mellem. For jeg kunne jo bare selv gøre noget mere for det.
Normalt er jeg rimelig god til at undgå det som i vores tid er blevet døbt FOMO (fear of missing out) - men som jobsøgende er jeg udfordret. Måske fordi det handler om noget så grundlæggende som min beskæftigelse, er det sværere end normalt for mig at hvile i at gå glip af noget (som man helt grundlæggende ikke kan undgå) og at være tilfreds med min egen indsats. Derfor er dette indlæg i høj grad også skrevet som en reminder til mig selv - men jeg håber at du også vil kunne bruge det til noget, jobsøgende eller ej.
Her kommer mine tips til at håndtere den FOMO og snigende følelse af utilstrækkelighed som - efter min erfaring - følger med livet som jobsøgende:
1. Giv slip på idealet om at gøre "det hele"
Det første tip er det mest grundlæggende - og det sværeste. Der vil altid være flere jobs du kan søge og mere du kan gøre for at få et arbejde, men det er umuligt at søge dem alle sammen og gøre det hele. Derfor er du nødt til at give slip på idealet om at gøre "det hele" og i stedet fokusere på at gøre noget. Dette helt grundlæggende vilkår, der ikke kun gælder ift. jobsøgning, gik først for alvor op for mig da jeg læste Courtney Carvers indlæg om umuligheden i at "catche up".
2. Sæt realistiske mål - dvs. mål du har en indflydelse på
Dette tip er kraftigt inspireret af Sarah Von Bargen som leverede en anden grundlæggende sandhed i hendes indlæg om "controllable goals". Igen er der tale om noget der egentlig er helt indlysende, men som jeg i hvert fald ikke havde tænkt over før. Det er umuligt at styre om du får et job - der er mange ydre faktorer der spiller ind og som du ikke har kontrol over - men til gengæld er det muligt at styre f.eks. hvor mange ansøgninger du sender. Hvis det overordnede mål er "at få et job" (og det er det jo som udgangspunkt) så kan det være svært at undgå følelsen af utilstrækkelighed når du stadig ikke har fået et. Men hvis målet i stedet er at sende x antal ansøgninger om ugen, er det nemmere at opnå og nemmere at få den følelse af succes der kommer med at opnå det.
3. Husk de små succeser
Jeg gør helt konkret det at jeg hver uge skriver ugens største jobsøgnings-succes ned. Det kan være alt lige fra at der var mange interessante jobs at søge til at jeg fik tilbudt en praktikplads. Det vigtige er bare at jeg tager mig tid til at huske de ting, der faktisk er gået godt - også selvom jeg ikke har fået et "rigtigt" job.
4. Husk at dit (manglende) job ikke afgør værdien af din person
Dit job er kun en lille del af din person. Selvom jeg pt. er jobsøgende er jeg f.eks. også cand.pæd., badmintonspiller, blogger, søster, fynbo og fan af dårlige vittigheder. Og alle disse ting har også værdi - jeg er mere end bare en arbejdskraft. Og det er du også!
5. Husk at målet med at være på dagpenge ikke er at få et arbejde
Dagpengesystemet er interesseret i at du bliver uafhængig af det. Punktum. Selvom et fast arbejde muligvis er den mest direkte vej til at opnå dette mål - og det er den vej jobcenteret og A-kassen først og fremmest er orienteret imod - så er det ikke den eneste. Der er mange veje ud af systemet, og det er op til dig at finde ud af hvilke(n) der passer dig bedst. Så længe du overholder de krav der stilles til dig som jobsøgende, så er der ikke noget i vejen for at bruge tid på de ting der bringer dig tættere på uafhængighed af systemet - også selvom de ikke passer perfekt ind i jobloggen.
6. Husk at du ikke er alene
Der er altid andre, der sidder med nogle af de samme udfordringer et sted derude. Hvis udfordringerne stammer fra jobsøgningsland kan jeg varmt anbefale podcasten De der dagpenge og bloggen Dagpengeland.
Jeg håber du kan bruge mine erfaringer og tips til noget. Del endelig dine tanker om jobsøgning, FOMO eller andet i kommentarfeltet.
Hvor er du god! Det sværeste for mig er klart at blive ved med at holde motivationen oppe til at gøre de der små ting, som i sidste ende nok er dem, der kommer til at gøre udslaget. De evige "nej tak"-er bliver så uendeligt demotiverende! Og så øver jeg mig virkelig på at huske den med værdien af min person - jeg har jo for pokker teknisk set et job lige i øjeblikket, og alligevel punker jeg mig selv for ikke at have landet et "rigtig" job endnu. Det er virkelig dumt, det der med at være sin egen værste kritiker...
SvarSletKram
Tak Skille - og du er altså også god!
SletJeg kender godt det med at det er svært at holde motivationen oppe, når man får endnu et "nej tak", men jeg prøver at finde motivation i folks historier, om at det alligevel sjældent var de direkte ansøgninger til opslåede jobs, der gjorde udslaget i sidste ende. Det er noget jeg har hørt fra en del efterhånden, og selvom man godt kan blive endnu mere skræmt og opgivende af at høre den slags, så prøver jeg i stedet at bruge det som en positiv inspiration - og det gør, at jeg måske tager lidt lettere på afslagene, fordi jeg alligevel ikke "regner med" at det er den vej, der kommer til at ske alverden. Men det er svært, især hvis man lægger al sin tid og energi i de ansøgninger.
Og det med værdien af vores person tror jeg vi alle sammen lider under af og til - det er bare noget vi skal huske at blive ved med at fortælle os selv og hinanden :)
Du er altid inspirerende og et menneske man kan se op til. At få det bedste ud af den situation man er i, det kræver nok lidt nosser, hvis man har været på dagpenge i et halvt år. Jeg kender ikke til det, men jeg synes virkelig det er så sejt, at du formår at få det bedste ud af det.
SvarSletTak Janni, det var virkelig sødt sagt!
Slet